Skriv et indlæg

Bloggen her på Madamskrald.dk har været brugt i forsøgsordningen. Den har givet mange gode input til vores arbejde i Herlev Kommune. Nu, hvor Madam Skrald ordningen er i drift, stopper bloggen. Nye indlæg og kommentarer bliver derfor ikke længere lagt på bloggen eller besvaret.

Fremover kan vi i stedet kontaktes på madamskrald@herlev.dk eller på telefon 4452 6443. På herlev.dk/madamskrald kan du finde information om ordningen, og her kan du også melde via tastselv-service, hvis din beholder f.eks. ikke er tømt.

På siden her har borgere kunnet give deres mening til kende om Madam Skrald ordningen, dele erfaringer vedrørende beholderen, læse mere om affald og genbrug, give gode ideer videre eller få svar på spørgsmål fra en medarbejder der er tilknyttet projektet.

Praktisk hjælp: Du kan enten svare på et indlæg andre har skrevet. Så trykker du på “svar” under indlægget. Eller du kan selv skrive et indlæg ved at skrive i boksen nederst på siden under overskriften “Skriv et svar”, tryk “skriv kommentar” når du er færdig. Indlæg og svar bliver først synlige når Herlev Kommune offentliggør dem på siden.

73 svar til Skriv et indlæg

  1. Maj-Britt Nygaard siger:

    Hej. Kan man lægge en rusten saks med plasthåndtag i jernrummet??

    Plasturtepotter kan de komme i plastrummet??
    Hilsen fra Maj-Britt

    • madamskrald siger:

      En saks med plasthåndtag kan du godt lægge i rummet til metal. Plasten bliver sorteret fra på sorteringsanlægget.
      Rene plasturtepotter kan du også godt lægge i rummet til plast

  2. Fie Clemmensen siger:

    Det vil være en god ide at få 4 beholdere til at placere under vasken i køkkenet. Her kan man så fordele skraldet og dermed formindske antallet af ture til den store bøtte udenfor.

    Hvordan med mælkekartoner, poser fra frosne bær, ruller fra toiletpapir og køkkenruller og pap i det hele taget?

    • Charlotte Kort siger:

      Til Fie. Vi har valgt nu at have en ekstra plastbøtte til genbrugspapir stående ved skrivebordet, så kan den i hvert fald tømmes direkte ud i den store beholder en gang i mellem. Og i vores fyrrum har vi altid haft en klodskasse stående til flasker, glas og dåser/metal, der skulle ud til storskrald – den bruger vi fortsat og tømmer så ud i den store beholder efter behov. I Ikea kan man sikkert købe billige plastbeholdere i netop den størrelse, der passer til ens plads/behov.
      Hilsen Charlotte

    • madamskrald siger:

      Hej Fie
      Vi undersøger mulighederne for at få nogle køkkenfirmaer til at udvikle forslag til opbevaring af affaldet under vasken. Det vil I selvfølgelig høre meget mere om, når vi har noget mere konkret.
      Med hensyn til dit andet spørgsmål; mælkekartoner skal fortsat sorteres fra til dagrenovation, poser fra frosne bær kommer det an på om du kan få dem rene med lidt koldt vand. Pap skal fortsat sættes ud til storskrald.

      • Lama siger:

        de har nogle seje systemer i Stockholm i Sverige med mindre spande i en større beholder, så kan man let lige tage dem med ned, der skal tømmes og det er også under køkkenvasken. Desuden kan hele elementet “rulles ud” ligesom en hylde i opvaskemaskinen, så det er let at komme til inde bagved 🙂

  3. Hanne Holm Lautrup siger:

    Jeg har med glæde taget min Madame Skrald i brug… Jeg har altid sorteres alt plastik også det bløde som plastikposer etc. så jeg håber meget, at vi skal fortsætte med det – dvs jeg håber der findes en måde at genanvende det på. Hvis vi fortsat skal samle blødt plast kan jeg dog allerede nu se, at jeg får et pladsproblem i containeren, hvorimod jeg tror det bliver svært at fylde hullet til glas op. Så jeg foreslår at de 2 rum byttes rundt.

    • madamskrald siger:

      Tak for dit indlæg, du rammer en meget central pointe. I den oprindelige plan var der byttet om på glas og plast som du foreslår. Der var dog en del arbejdsmiljøproblemer med denne inddeling som gjorde, at vi i sidste ende endte med den nuværende inddeling. Ved at have glas i rummet hvor plast er lige nu, kan beholderen ende med at blive uligevægtig, ved at have to tunge fraktioner i den ene side. Derudover ryger de små kamre op øverst i bilen; hvis glas skal derop kan skraldemanden komme ud for ved tømning at skulle feje lidt glasskår væk fra over hovedhøjde og risikerer dermed at få det i ansigtet.
      Den beholder du har fået ud, er inddelt sådan at de store rum er lige store. Vi tester i forsøget også en beholder med en “skæv” inddeling, hvor rummet til glas er mindre og det til papir tilsvarende større. Dette bevirker at kammeret til plast også er større. Vi håber, at dette vil være nok, men hvis det viser sig, at det er mere hensigtsmæssigt at have glas i et af de små kamre, arbejder vi samtidig for at løse de arbejdsmiljøproblemer, der var forbundet med dette.

      • Maria Emanuelsen siger:

        Vi er også meget glade for vores Madam skrald. Men vi oplever samme problem som Hanne i forhold til plastrummet. Der er simpelthen ikke nok plads til det hele. Hvorimod glasrummet kun indeholder lidt. Så vi håber også at den skæve inddeling kan blive den endelige løsning…
        Indtil videre samler vi det overskydende plast til storskrald.

  4. Hanne Holm Lautrup siger:

    Lige en kommentar til den brochure vi har fået. Den beskriver som sådan fint hvad der skal i beholderen, men jeg synes man har været lidt for ‘pæne’ med billederne ved fx kun at vise klart glas og plastik og alene aviser i bunken af papir. Jeg synes billederne bør afspejle bedre hvad man må putte i, så ingen bliver i tvivl om, at man fx godt må smide reklamer på glitret papir og farvet glas i. Billeder siger ofte meget mere end ord og materialet skal jo også fange folk som ikke kan læse.

  5. Familien B P siger:

    Vi har et problem med at udefra kommende benytter vores fine madam skrald til at smide poser med hundelort ud i… Er der en mulighed for at få en “lås” eller lignende på hende, så man undgår dette??

    • madamskrald siger:

      Tak for dit spørgsmål. Vi har af praktiske årsager ikke mulighed for at tilbyde aflåsning af beholderne. Beholderen behøver dog ikke stå ude ved vejen før på tømningsdagen kl. 7, så den kan placeres den et mindre tilgængeligt sted indtil da, hvis du har mulighed for det.

  6. Pernille Bjørnsen siger:

    Hej alle sorterings-fans
    Jeg faldt over en sjov app fra Eco-mania på en blog:
    http://www.148apps.com/news/recycling-fun-free-eco-mania/
    Den er gratis nu i introperioden, og lige som i madam skrald, så skal man sortere plast, papir, metal og glas. Den er okay sjov, og så kan man også læse små miljø-spareråd. Det er i øvrigt ret sjovt med de råd. En af dem lyder på: When not in a hurry, use public transport. It’s cheaper and more energy efficient” – Hi hi, det er jo breaking news, men den er selvfølgelig også amerikansk:)
    Genbrugslove – fra Pernille:)

  7. Lene Sødorf siger:

    er der nogle madam skrald´er som kender til en metaldåse-presser og hvor man kan skaffe den???

  8. Hanne Holm Lautrup siger:

    Hej.
    Jeg er super glad for at inddelingen af rummene i beholderen er blevet ændret. Nu er der håb for at alt plast kan være der.
    Jeg vil høre om det vil være muligt at få nogle ekstra klistermærker – dem med plast, metal, papir og glas-tegnene på. Jeg har nemlig nogle spande med låg stående i mit køkken, som jeg bruger som mellemstation til plast og metal, og det er der altså mange af mine gæster som ikke forstår, så der kommer desværre ofte andre ting i. Klistermærkerne kunne synliggøre hvad der må komme i.
    Jeg kunne også godt tænke mig en tydelig markering på beholderen, med “genbrug” – det kunne måske også løse det problem som en anden bruger har med hundeposer. Der skal stå “genbrug” eller noget lignende, da jeg ikke tror “Madam Skrald” vil have samme effekt.

    • madamskrald siger:

      Tak for dit indlæg. Spørgsmålet om plast viser jo, hvor vigtige jeres tilbagemeldinger er for videreudviklingen af ordningen – så tak til jer.
      Lørdag den 27. august vil Madam Skrald være at finde på Herlev Kommunes ‘Klima-stand’ kl. 10-14, i anledning af Herlev Festuge. Vi tager klistermærker med til dem der er interesserede. Desuden inviteres alle ambassadører til fyraftensmøde torsdag den 8. september kl. 17-19, hvor vi også tager klistermærker med. Hvis du ikke har mulighed for at komme på de to datoer, sender vi dem gerne til dig – bare skriv på madamskrald@herlev.dk.
      En visuel identitet der adskiller genbrugsbeholderen fra dagrenovationsbeholdere er med i vores overvejelser for ordningen fremadrettet.

  9. Laila Østergren siger:

    Jubii vi får også en madam skrald!

    Men bliver den kun tømt hver 4. uge?

    venlig hilsen
    Laila

    • madamskrald siger:

      Tak for din kommentar. Din Madam Skrald bliver kun tømt hver fjerde uge, da den kun er til plast, papir, metal og glas. Den almindelige dagrenovation afhentes som sædvanlig. Erfaringerne hidtil er dog, at der bliver mindre fyldt i dagrenovationen når du får din Madam Skrald.

  10. Laila siger:

    Tak for svaret. Kan jeg stadig bruge den almindelige storskraldsordning ved siden af, der kommer hver 14. dag?

    Venlig hilsen
    Laila

    • madamskrald siger:

      Ja. Madam Skrald er et supplement til de eksisterende ordninger, der skal gøre det lettere at sortere mere fra husstanden. Alle andre ordninger fortsætter som hidtil.

  11. Kære Madam Skrald ansvarlige,

    Vi har med stor glæde fået vores nye Madam skrald og havde på forhånd gemt lidt til hende, så hun kunne komme flyvende fra start. Vi skulle så have fået tømt første gang allerede igår, og pga. det, vi havde sparet op, var det helt fint. Så ud med madammen og så var det bare at vente. Men desværre kom der ingen og lettede hende for hendes byrder. Så nu er jeg lidt i tvivl. Kan vi få en ekstra tømning, eller skal vi vente til 14. oktober?

    • madamskrald siger:

      Tak for dit indlæg. De nye Madam Skrald beholdere blev desværre forsinket i leveringen, hvilket igen bevirkede at alle nye ambassadører ikke fik tømt beholderen som planlagt. Det er selvfølgelig ærgerligt, når man som jer er begyndt at sortere i god tid og har masser klar. Fordi vi stadig er i en forsøgsordning, har vi ikke fuld rådighed over bilen der tømmer beholderne, og vi kan derfor ikke tilbyde en ekstra afhentning ud over de planlagte. Du er ikke den eneste der har henvendt sig vedrørende den manglende tømning, og vi beklager selvfølgelig, at vi ikke har fået informeret godt nok om problemet.

  12. Lars Voss Toft siger:

    Kan man lægge brugte Nespresso kapsler i rummet til metal? De består af aluminium og kaffegrums.

    • madamskrald siger:

      Tak for dit spørgsmål. En kapsel af aluminium kan sorteres til genbrug i rummet til metal. Hvis det er muligt at få kaffegrumset ud uden at bruge varmt vand og sæbe, må du meget gerne gøre det først.

      • madamskrald siger:

        Efter nærmere dialog med Vestforbrænding og vores modtageanlæg må vi i forhold til ovenstående indlæg præcisere, at kapsler der indeholder rester af kaffegrums ikke må smides i beholderen. Nogle typer Nespressokapsler vil være rene efter brug, mens andre altid vil indeholde kaffegrums. Hvis kapslerne ikke er HELT rene skal de altså til dagrenovation.

  13. Lars Wiberg siger:

    Jeg er løbet tør for plads til plast og glas… og der er stadig over en uge til I kommer og henter.

    Vil I helst have at jeg smider plast ud med husholdningsaffaldet og glasset i en af de almindelige glaskuber, eller skal jeg samle det i poser og sætte ved siden af Madam Skrald, så det indgår i målingen?

    Med venlig hilsen

    Lars Wiberg

    • madamskrald siger:

      Tak for din tilbagemelding. Vi har hørt at flere beholdere er ved at være godt fyldte på grund af den senere afhentning, og tager problemet til efterretning. Hvis du mangler plads i din Madam Skrald beholder vil det bedste være, at du samler plast og glas sammen og putter det i beholderen, efter den er blevet tømt. Hvis du ikke kan vente til efter næste tømning, må du smide plasten til dagrenovation – overskydende glas kan stadig stilles ud til storskrald, så længe forsøgsordningen kører.

  14. Spændende film om mulighederne for MS´s plastik

  15. Laila Østergren siger:

    Hej,
    Må jeg smide paper backs i rummet til papir, eller skal bøgerne på genbrugen pga. lim i ryg og kraftigere forside og bagside?
    Venlig hilsen
    Laila Østergren

  16. Jane Andersen siger:

    Når jeg fylder sorteret affald i min Madam Skrald har jeg ofte en del med i favnen. Mon man kan udvikle en stang, der holder låget oppe, mens jeg fylder / sorterer mit affald ned i de rette rum?

    • madamskrald siger:

      Tak for dit spørgsmål. Montering af en stang til at holde låget vil ikke indgå i udviklingsprojektet i Herlev. Vi kender ikke til, at Madam Skrald fremstilles med stang andre steder og mener, at det ville give problemer i forbindelse med tømning af beholderen.

    • Garbie siger:

      Ja, det problem har vi også haft, da beholderen var fritstående, vi har også haft en del drøftelser herhjemme om den problemstilling. Herhjemme løste problemet sig, da vi fik mulighed for at sætte beholderen op af en væg.

  17. Laila Østergren siger:

    Jeg er meget enig med Jane, at det ville være dejligt med en løsning, så låget kunne holdes oppe, mens man fylder i beholderen. Kan også forstå, at kommunen ikke lige kan komme med noget her. Så vil jeg kun håbe, der sidder en vaks opfinder eller idérig person i Herlev, der kan komme på noget smart.

  18. Jane Andersen siger:

    Man kunne måske forestille sig en stang man klikker ud fra en holder under låget, som man efterfølgende klikker ind igen, så stangen ikke hænger løst, når affaldsbeholderen skal tømmes.

  19. Tom Irhøj siger:

    Madam Skrald er jo ikke gratis for borgerne – man bliver tvunget til at betale kr. 600,00 der opkræves via ejendomsskat 2012 som “Ekstraordinært anlægsbidrag”. Hvorfor skal borgerne tvinges til at betale for dette forsøg, når vi i forvejen betaler flere tusinde kroner i renovationsgebyr årligt?.
    “Ekstraordinært anlægsbidrag opkræves hos alle énfamiliehuse i 2012. Anlægsbidraget dækker udgifter til indkøb af Madam Skrald genbrugsbeholdere til papir, glas, metal og plast.”

    • madamskrald siger:

      Tak for dit spørgsmål. Indførelsen af Madam Skrald i Herlev har flere formål. Først og fremmest stilles der stadig flere lovmæssige krav om større genanvendelse i kommunerne. Det gælder altså ikke kun Herlev, selv om vi er blandt frontløberne på området. Vi har valgt, at et forbedret arbejdsmiljø for renovationsarbejderne tænkes ind i planerne for øget sortering, uden at gå ud over serviceniveauet for borgerne i øvrigt. Derfor har vi fjernet ting fra storskraldsordningen som giver unødigt mange løft for renovationsarbejderne, og valgt i stedet at opstille en beholder, hvor du nemt og bekvemt kan komme af med dem. Fra 1. april stopper forsøget som har kørt siden i sommers, og ordningen indføres for alle med ’hus og have’ – det vil sige alle med individuelle affaldsordninger. Derfor opkræves nu et ekstraordinært anlægsgebyr, så vi kan indkøbe beholdere til alle.

      Madam Skrald er ikke en gratis ordning, men til gengæld betaler du med det ekstraordinære anlægsgebyr kun en lille del af beholderens faktiske pris. De faste renovationsgebyrer stiger heller ikke i øvrigt på grund af ordningen. Flere ambassadørfamilier i Madam Skrald-ordningen har endda oplevet, at de kan gå fra en ugetømning til en 14-dages tømning, og dermed sparer penge på de faste udgifter.

      • Lorentzen siger:

        Madam Skrald skriver at man kun betaler en lille del af beholderens faktiske pris.
        Hvad er den faktiske pris, og hvem betaler resten ??

      • madamskrald siger:

        Tak for dit spørgsmål.
        Den aktuelle indkøbspris for Madam Skrald beholderen på 240 l er 952,50 kr. og 1372,50 kr. for beholderen på 370 l inkl. moms. Hertil skal lægges udgifter til klistermærker, montering samt levering. Derfor udgør de opkrævede 600 kr. en mindre del af opstartsomkostningerne for Madam Skrald ordningen. De resterende opstartsomkostninger afholdes af opsparede midler på renovationskontoen.

  20. Jørgen Nielsen siger:

    Når man nu, troligt kører på genbrugsstationen med alt til genbrug, må det da være muligt at fravælge, at skulle have sådan et skrummel af en kontainer stående på sin parcel, eller hvad ?

    • madamskrald siger:

      Tak for din kommentar. Når du modtager dit affaldshæfte i det nye år kan du finde mere information om ordningen, samt en vejledning i hvordan du fravælger en Madam Skrald beholder. Vi skal dog gøre opmærksom på, at det ekstraordinære anlægsgebyr stadig opkræves.

      Plast, metal, papir og glas som ellers ville kunne komme i beholderen, kan fremadrettet heller ikke afleveres i storskraldsordningen, da beholderen ikke kun indføres for at give øget genanvendelse og bedre miljø, men også for at medvirke til bedre arbejdsmiljø for renovationsmedarbejderne med færre løft fra jord til bil.

  21. Fie Clemmensen siger:

    Hej Madam Skrald. Har netop fået tømt fru Skrald i dag – desværre er mere end halvdelen af plastbehholderen stadig fyldt. Dvs at vi kommer i bekneb allerede først inde i næste periode. Kan der gøres noget så det lette materiale kan tømmes tilfredsstillende?

    • madamskrald siger:

      Tak for din henvendelse. Det kan være en udfordring at få al plast ud. Vi tror, der er flere grunde til, at det bliver siddende i beholderen. Dels kan der være fugtigt, så det klæber fast. Dels kan det være klemt meget sammen og sidder dermed fast i beholderen. Renovationsbilen skulle gerne tømme beholderen to gange, hvis alt ikke er kommet ud i første forsøg. Der kan fortsat være plast efter to forsøg, men vi mener ikke at vi kan bede renovationsarbejderen om at ”rode” nede i spanden for at løsne evt. plast der sidder fast.

      Vores anbefalinger er, at I selv roder lidt op i plasten inden i putter yderligere i, hvis der er noget tilbage efter en tømning. Nogle har gode erfaringer med at samle den lette plast i poser, så det kommer af ud af beholderen mere samlet. Der er blevet videreudviklet på låget til de beholdere der kommer ud til alle de øvrige Herlevborgere i løbet af marts. Det betyder, at disse låg slutter bedre til og forhåbentlig kan det mindske problemerne med fugt. Alle jer, der har de gamle låg vil få udskiftet til nye låg.

  22. Garbie siger:

    Hey
    Er der andre end os der oplever at plastrummet ikke bliver tømt tilstrækkeligt? Nogle gange har der været lidt tilbage i beholderen, andre gange en del. Kun en enkelt gang har det været fuldstændigt ryddet – og lige præcis den dag stod hele familien og så tømningen. Herhjemme synes vi at der er det problem i forhold til plastafhentningen.

    • madamskrald siger:

      Tak for dit indlæg. Du er ikke den eneste der oplever problemer med tømningen af plast, og herfra er vi opmærksomme på problemet (se i øvrigt svaret til Fie Clemmensen).

  23. Wanda siger:

    Så nu kan jeg ikke hitte ud af, hvor jeg kan skrive mit indlæg, så det bliver som et svar. :-((
    Vi er glade for den nye ordning med sortering til 4 rum. Det kan så være lidt af et problem med forskelligt og hvor det hører til.
    10 tures Klippekort kan de gå til papir ? Eller er det dagsrenovation måske pap ?
    Hvad med papir der er omkring ispinde ? Det er jo nok lidt af en blanding af plastik og papir.
    Har I fundet ud af, om man kan få tømt dagsrenovation 1 x om måneden ? Vi får nu tømt hver 14. dag og har efter den nye ordning med madam skrald kun ca. 1/3 i bøtten. Låget er tæt, så der vil ingen lugtgener være.

    • madamskrald siger:

      Tak for din henvendelse.
      Vi har tilføjet lidt vejledning på siden “Skriv et indlæg”, så det forhåbentlig bliver lettere at skrive svar og indlæg på siden nu.
      Klippekort og papir fra ispinde er dagrenovation. Klippekort indeholder magnetstrimmel og er karton – de kan dermed ikke lægges i papirrummet. Papir fra ispinde er et blandingsmateriale og ikke papir, og vil iøvrigt være for beskidt til papirrummet.
      Ifølge Herlev Kommunes Regulativ for Husholdningsaffald er det kun muligt at få hentet dagrenovation enten hver uger eller hver 14. dag. Der er ikke planer om at gøre det muligt at få tømt dagrenovation kun 1 gang om måneden.

      • Wanda siger:

        Øv men man kunne jo bla. bruge det som en gulerod, at man kan spare penge på den måde og samtidig kan kommunen tjene penge på mindre kørsel ved afhentning af dagsrenovarion.
        Tak for dit svar.:-)
        Hilsen Wanda

  24. Wanda siger:

    Nu vil jeg gerne lige vide med hensyn til cd og dvd – er det plastik eller dagsrenovation ?
    Hilsen Wanda

    • madamskrald siger:

      Tak for dit spørgsmål. Cd´ere og dvd´ere indeholder flere forskellige typer materialer:
      – Cover/hylster kan du lægge i plastrummet, hvis det er plast (hvis det er pap, skal det ikke i Madam Skrald, men afleveres som pap enten i storskrald eller på genbrugsstationen)
      – Papir i cover/hylster kan lægges i papirrummet
      – Selve cd´en og dvd´en skal til småt brandbart via storskrald eller på genbrugsstationen (eller i dagrenovationen)

  25. Wanda siger:

    Takker for et “enkelt” svar :-))

  26. Ole Bjørke siger:

    Hej Madam
    Jeg er intersseret i sms advis inden afhentning, men teknikken virker desværre ikke?
    Venlig hilsen Ole

    • madamskrald siger:

      Tak for din henvendelse. Det er først muligt at tilmelde sig sms-servicen fra midten af marts, når den endelige tømmerute er fastlagt, og der er sat datoer for afhentninger på de enkelte adresser. Når du kan se en tømmekalender ud for din Madam Skrald beholder og en mobilikon, så skulle det være muligt. Hvis det fortsat giver problemer til den tid, er du naturligvis velkommen til at kontakte os igen.

  27. Ilse Lausten siger:

    Kan man ved at fravælge madam skral spare kr. 1972,50?

    • madamskrald siger:

      Tak for dit spørgsmål. Fællesgebyret på 1972,50 kr. betales af alle husstande med med individuel affaldsordning. Gebyret dækker affaldsordningerne vedrørende storskrald, haveaffald, genbrugsstation, miljøbil, avis- og glaskuber og fra 1. april 2012 Madam Skrald ordningen. Det er ikke muligt at undlade betaling af fællesgebyret.

  28. Ilse Lausten siger:

    hvad er prisen med madam skrald og uden madam skrald hvis man er et enfamiliehus.
    Her mener jeg også med afhentningsafgift for dagrenovation med 140 liters container pr. uge?
    Pft.for svaret.

  29. Jakob siger:

    Hej, jeg er vild med vores nye “Madam-skrald” bøtte. Vores problem. som andre her omtaler, er at vores plastrum bliver fyldt hurtigt! Det medfører, at vi skal op og trampe/trykke i beholderen for at få pladsen til at række. Vi er en gennemsnits familie med to voksne og 2 børn.

  30. Wanda siger:

    Så er vores madam skræld blevet tømt, ja alle dem her på vejen og det er godt, MEN…… vejen flyder med aviser, blade, papir og plastik, efter tømningen. Nå ja mindst 10 – 12 stk. Har selv set noget falde ud fra siden af vognen, men intet blev samlet op af skrællemanden. Nu har vi så en vej, som ser ret svinsk ud og det er ikke rart. Det bliver så liggende, til der er 1 eller 2 der samler det op og det er træls. Det må kunne gøres bedre.
    Venlig hilsen Wanda

    • madamskrald siger:

      Tak for din kommentar. Det er bestemt ikke meningen, at vejen skal flyde med papir og plastik en tømning. Vi oplever som regl, at skraldefolkene er meget opmærksomme på dette. Vi har fulgt op på din henvendelse og haft en mand forbi vejen i dag.

  31. Wanda siger:

    Det lyder godt 🙂

    Venlig hilsen Wanda

  32. susanne østergaard siger:

    hvorfor må der ikke komme drikkeglas i rummet med glas

    • madamskrald siger:

      Tak for dit spørgsmål ang. drikkeglas. Når vi siger nej tak til drikkeglas i Madam Skrald, skyldes det, at de er fremstillet af hærdet glas. Denne type glas kan ikke indgå i genbrugsprocessen på ligefod med ikke-hærdet glas, som emballageglas er lavet af.

  33. Bjarne Larsen siger:

    Hej, det var spændende, vi skulle have tømt vores “Madam Skrald” for første gang, men papir/reklamer var kun 3/4 tømt,? de andre 3 rum var helt OK.

    • madamskrald siger:

      Tak for din kommentar. Det sker af og til, at det ene eller andet rum ikke bliver helt tømt. Det kan enten skyldes en fejl, og I så fald vil vi naturligvis gerne have besked om det. Det er muligt selv at melde det ind via selvbetjeningsløsningen på herlev.dk. Herved før renovatøren hurtigere besked. Det kan også skyldes, at materialerne sidder fast nede rummet og ikke kommer ud, selv ved flere forsøg på tømning. I så fald skal chaufføren lægge en seddel, hvor der orienteres om problemet og opfordres til, at man selv roder lidt op i materialerne inden der fyldes yderligere i til næste gang.

  34. Bente Nielsen siger:

    Det er nu 1 1/2 måned siden jeg meddelte at den beholder vi modtog er defekt og derfor
    ikke kan bruges – jeg har skrevet og rykket 5 gange – men intet er sket – så den ordning
    kan vi ikke bruge selv om der nu har været 2 omgang med afhentning – hvem skal man
    snart kontakte før der sker noget ??????????????

    • madamskrald siger:

      Tak for din kommentar. Desværre har reparationer og ombytninger af Madam Skrald beholdere ikke forløbet så gnidningsfrit, som vi havde forventet. Leveringen af de omkring 4.200 beholdere i marts gik fint, men opfølgningen på opståede fejl og skader, er ikke forløbet tilfredsstillende. Der er blevet strammet gevaldigt op på dette fra den eksterne samarbejdspartners side. Jeg kan iøvrigt oplyse, at der har været mange, der ønskede at ombytte deres beholdere til anden størrelse efter levering, hvilket har krævet en del ressourcer. Jeg ved, at din beholder på nuværende tidspunkt er blevet repareret.

  35. Connie Nielsen siger:

    Hej, vi har altid sorteret vores affald, så madam skrald er en kærkommen løsning, der gør det lidt lettere i hverdagen. Men som andre også har skrevet, så fylder den unægtelig godt i landskabet, og vi skal derfor flytte vores bil den dag, hvor hun skal tømmes.
    Det glemte vi desværre i går. Vi lå stadig i vores seng, da vi lige pludselig hørte klirren og larm. Jeg løber hen til vinduet for at se, og der kørte skraldebilen forbi vores indkørsel. Jeg skynder mig derfor at komme i tøjet og ud for at flytte bilen. En af skraldemændene ser dette. MEN det var desværre ikke nok – vores madam skrald blev ikke tømt denne gang. Og det er ikke fordi, skraldebilen skulde til at have besvær med at bakke på en vej, hvor mange er nødt til at stille deres bil ud på vejen på tømningsdagen, for vi bor på en lukket vej, så den kom lige forbi på tilbagevejen. Kunne man så ikke lige have udvist lidt “kundeservice”.
    Jeg ved godt, at vi selv skal sørge for, at containeren står tilgængelig ude ved vejkanten, men det er en ny ordning, som vi alle lige skal vænne os til.
    Jeg har efterfølgende tilmeldt mig sms-servicen – men jeg er SKUFFET!

  36. Wanda siger:

    Det er dæleme lang tid at vente på svar, det er for dårligt.

    • Wanda siger:

      Og jeg syntes stadig, at det er for dårligt, at I skal kontrollerer alt hvad vi skriver og svarer.

      • bjarne larsen siger:

        Jeg er overrasket over, hvorfor meget af teksten står på engelsk, (jeg skal gætte mig frem) når det er en lokal kommunikationsside fra danmark/herlev ??

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s